ETA SKAL SIT ANDET KULD HVALPE

Der er ikke noget der gør en tæve skruk som hvalpe i huset. Eta kom i løb to måneder før beregnet da Deltas hvalpe var godt fem uger gamle.

Ok! Så bliver det i det mindste ”sommerbørn”. Og da alle ferierejseplaner er aflyst er det måske meget godt med to kuld samme år. Det er aldrig prøvet før her i huset. Så gik det hurtigt med alle formaliteterne. Hanhunden var ikke svær at vælge – og ejeren sagde ja. Avlsrådet i Specialklubben GDH godkendte/ anbefalede parringen med rekordhurtig ekspeditionstid. Så gik turen til Kolding den 14. og 15. marts.

Der ventede en stor, flot og dejlig han, Strong Point Cassander, kaldet Zander. Han er kun to år men allerede da han var 17 mdr. stillede han op i Åben Klasse (obligatorisk for hunde på 2 år) til udstillingen i Vissenbjerg og fik en 2. plads i et stærkt felt. Eta har virkelig scoret.

Hvalpene vil i kraft af Avlsrådets anbefaling have en Basis+ Stambog fra DKK. De vil få hofteindeks på 108, og en indavlskoefficient i 5. generation nede på 4,0.

Beskrivelse af de to hunde

22. marts 2020 Cassander

DK01266/2018 Strong Point Cassander

Sundhed: Hofter: A indeks 105 (pr. 1.03.2020), PRA: bærer Udstillingsresultater: Exc. ÅK. CK

Zander er glad og livlig. Som familiehund er han kælen og meget glad for børn. Han bliver en rigtig god jagthund med alderen (pt. for meget krudt).

Kritik fra 2019-udstilling i Vissenbjerg, hvor Zander fik Ecx. CK og blev 2. Bedst i ÅK: 17 måneder kor-rekt bid og tandsæt, passende stor, maskulin, stærk, maskulint og velproportioneret hoved, bred skalle, tydelig nakkeknude, velansatte ører, øjnene ønskes mørkere, stærk næseparti, gode læber, stærk hals og overlinje, passende halshud, pas-sende langt og faldende kryds, veltilbagetrukne skuldre med god vinkel til overarm, acceptable vinkler bag, god brystdybe og volumen, stærke benstammer og poter, god pels, udmærket tem-perament, stærke bevægelser med udmærket fremdrift og afspark men dog en anelse snæver for.

8. juli 2019 Eta

DK10517/2015 Nordenfjords GDH Eta

Sundhed: Hofter: A indeks 112 (pr. 1.03.2020), PRA. Fri Udstillingsresultater: Exc. CK, CACIB.

Eta er en dejlig, glad familiehund, har et godt temperament og er fuld af liv. Hun elsker alle der kommer inden for døren. Hun nyder livet i naturen såvel som foran brændeovnen. Jagtlig vurderet, bruges ikke på jagt, men går spor. Er der noget, der pirrer næse, er hun meget stædig i sit søg.

Kritik fra 2018-udstilling i Vissenbjerg, hvor Eta fik Exc. CK og blev 1. Bedst i Klasse og 3.BTK: 3 år gammel, velproportioneret med gode kropsproportioner, godt højde længde forhold, særdeles velskåret hoved med dejlig flad skalle prima næseparti med tilpas mængde løs skin under halsen, godt saksebid, ædel hals, smuk overgang til ryggen, godt skulderparti, smuk underlinie på grund af lidt falsk drægtighed, velvinklet bagpart, tilpas længde på mellemfod, gode benstammer, meget smuk farve og pels, bevæger sig med udmærket drive, lidt for lyse øjne.

15. april 2018

19. april 2020 Fødevaresikkerhed

Måske fulgte Eta mere med i en tv-udsendelse end først antaget. En rævemor var ifølge teksten i et dilemma. Skulle hun risikere at ungerne døde af sult, fordi hun ikke producerede mælk uden at få mad, eller af kulde fordi hun måtte forlade dem for at finde føde.

Den situation vil Eta ikke udsætte sig for, hun forbereder sig. En tyk rødbede fra kompostbunken blev først gravet ned ved foden af den store bøg. Senere skiftede den plads til et uvejsomt krat dækket af blade. Det var knap så populært da den til sidst blev begravet på den nyplantede skråning.

Ræven gik på jagt og fangede en mus, som den slugte i en mundfuld. Eta var en morgen ikke interesseret i sin mad. Det måtte vi snakke om. Det viste sig at der lå noget opkast ved siden af hende på tæppet. Ud over lidt halvfordøjet hundefoder bestod det af en hovedløs muldvarp – slugt i en mundfuld.

Det må være et instinkt og ikke manglende tillid til fødevareleverancen her i huset.

7. maj 2020
12. maj 2020
16. maj 2020
16. maj 2020 Sen aften