14. august 2018. Mellem venner, Brun og Lilla
Han sagde osse at vores knogler – ben stammer, kaldte han det! - er gode og kraftige. Og vi har masser af muller, men vi træner jo også hele dagen i skoven - og bakken op til terrassen er ligesom Kiddesvej. Thomas kunne godt lide
vores store fødder, vores brede skalle og lange ører. Han sagde at vi var nogle gode, solide og smukke hunde. Det er rigtigt, han sagde ”smukke”.
Så prikkede han os to gange, men det var vi da ligeglade med.
Først fik vi medicin så vi ikke bliver syge, så gav han os en chip så vi altid kan genkendes. Der er rart at vide.
Til sidst sagde han noget om vores sind? Vi er en homogen flok. Harmoniske og stabile, ingen af os
er bange eller kuet og ingen er hyper. Han tror vi er rolige, men det havde Lisbeth jo sagt, at vi skulle være. Han skulle bare se os derhjemme når vi leger, hihi.
Nå, nu skal Lisbeth til at lave mad til os, så jeg
smutter.
Kærlig hilsen Austin